Formål

Regnbetingede udløb opstår når nedbør overstiger kapaciteten i fælleskloakerede systemer, og urenset spildevand ledes direkte til vandmiljøet. Kortet beregner en løbende forureningsrisiko per udløbspunkt ud fra historisk overløbsfrekvens, observeret og prognosticeret nedbør samt sæsonafhængig patogenoverlevelse. Risikoen kobles til målsatte kystvandområder og EU-badevandslokaliteter via Miljøstyrelsens vandområdeplaner (VP3).

Datakilder

De to PULS-datasæt samkøres på udløbets navn. Volumen angives i kubikmeter i kilden og omregnes til liter ved visning (1 m³ = 1.000 L). VP3-data hentes som GeoJSON via Miljøministeriets WFS-tjeneste og gemmes som statiske filer. CMEMS-strømdata hentes server-side hver time og cachés både på serveren og i browserens lokale lager. Søers, kystvandes og vandløbslinjers ID15-baserede matching (RBU-koblinger, ID15-flow-graf, rejsetider, kystvand-gruppering og vandløbsretning) er en engangs/periodisk offline-beregning (se scripts/id15/), ikke en runtime-forespørgsel — resultatet gemmes som statiske JSON-filer (id15-lake-matches.json, id15-kystvand-matches.json, vandlob-directions.json), appen henter ved indlæsning. Selve søernes matching sker i to trin: match-lakes-via-id15.js bygger den terrænbaserede opstrøms-mængde og markerer usikre (kanal-tvetydige) udløb, hvorefter resolve-canal-ambiguity.py afgør dem geometrisk (punkt-til-polygon-afstand mod søernes faktiske form, ikke deres grove opland) — se Søvurdering for den fulde begrundelse.

CMEMS / Copernicus Marine

Strøm- og havtemperaturdata kommer fra Copernicus Marine Service (CMEMS) — EU's operationelle havovervågningstjeneste under Copernicus-programmet, drevet af Mercator Océan International på vegne af EU. Den fulde datakatalog og dokumentation findes på data.marine.copernicus.eu.

Konkret bruger appen produktet BALTICSEA_ANALYSISFORECAST_PHY_003_006 (datasæt-id cmems_mod_bal_phy_anfc_PT1H-i) — en analyse-/prognosemodel for fysiske forhold i Østersøen og danske indre farvande, med timevis opløsning og ~10 km rumlig gitterstørrelse. Herfra hentes tre variable:

• uo, vo — øst-/nordgående strømkomponenter (m/s), brugt til strøm-kortlaget og opstrøms-vægtningen i badevandsvurderingen
• thetao — havvands potentielle temperatur (°C), brugt som direkte input til algerisiko-modellen for kystvande

Data hentes server-side via det officielle copernicusmarine Python-værktøj (pypi.org/project/copernicusmarine), som kræver en gratis Copernicus Marine-brugerkonto. Hentningen sker hver time og gemmes både på serveren (persisteret på tværs af genstarter) og lokalt i browserens IndexedDB.

Kortlag

Kortet indeholder ti toggelbare lag under Danmark-fanen:

VP3-lagene indlæses fra statiske GeoJSON-filer ved opstart og farves når risikoberegningen er færdig. Alle lag håndhæves ved hvert vejrdatarefresh — slukket lag forbliver slukket selv ved automatisk opdatering.

Datakvalitet

Hvert udløbspunkt får en kvalitetskode efter hvor pålideligt overløbsgrundlaget er. Manglende data vises eksplicit — ingen værdier opfindes.

Stamdata-feltet Outflow bruges ikke som datagrundlag — det er et designestimat, ikke en målt udledning, og er systematisk for lavt.

Risikomodel

Den aktive forureningsrisiko er produktet af overløbssandsynlighed og sværhedsgrad, begrænset til intervallet 0–1.

Nedbørsmodel

Antecedent nedbør — forudgående regn der mætter jord og fylder kloakker — er den primære udløsende faktor. Hver times nedbør de seneste 7 dage vægtes eksponentielt efter alder.

Nedbør hentes fra Open-Meteo (best_match — DMI HARMONIE-AROME for Danmark, ECMWF for Bornholm og randzoner) på et 0,25°-gitter (~17×28 km) over de ~170 celler med faktiske PULS-udløbspunkter. Serveren opvarmer proaktivt alle celler ved opstart og hvert 3. time — matcher DMI HARMONIE-modellens egen opdateringstakt, så data aldrig er ældre end kildens seneste modelkørsel — via individuelle enkelt-lokationskald med 10 parallelle forbindelser og 200 ms stagger. Samlet API-forbrug: ~1.360 kald/dag. Cache-TTL: 3 timer. Svar sendes med no-cache + ETag — 304 Not Modified ved uændret data.

Nedbørsgrafen i varselkortene viser −24t (grå søjler) og +24t prognose (blå søjler). Rød søjle markerer kraftig nedbør over 5 mm/t.

Patogenmodel

Når et overløb har fundet sted, aftager forureningen over tid. Bakterier og vira modelleres separat med sæsonafhængig henfaldstid τ, drevet af vandtemperatur og dagslys.

Genbrugt til søers opstrøms-matching: samme τ-model bruges til at nedvægte et opstrøms udløbs bidrag til en sø efter beregnet rejsetid dertil (se Søvurdering). Matematisk er e^{−(t+rejsetid)/τ} identisk med at gange det allerede tids-henfaldne residual med endnu en faktor e^{−rejsetid/τ} — samme fysik, ingen ny model, blot anvendt på transportafstand i stedet for kun "tid siden hændelse".

Badevandsvurdering

Badevandslokaliteterne fra VP3 (EU's badevandsovervågning) vises som en enkelt, samlet risikomarkør pr. lokalitet. Beregningen sker udelukkende server-side (se badevand-risk.js) og genberegnes hvert 15. minut for alle 1.039 badesteder samtidig. Farven bestemmes af tre kilder i prioriteret rækkefølge — alle tre kræver en bekræftet hydrologisk forbindelse, ikke blot geografisk nærhed.

Trin 1 — Sø: ligger badevandspunktet inden for (eller inden for en tolerancezone af) en målsat VP3-sø, bruges dens egen risikoberegning (se Søvurdering).

Trin 2 — Kystvand-polygon: ligger badevandspunktet ikke inden for nogen sø, men inden for et af de 109 målsatte kystvandområder, bruges dette i stedet (se Kystvandvurdering).

Trin 3 — Vandløb: ligger badevandspunktet hverken ved en sø eller et kystvand, men inden for en bufferzone af en vandløbslinje med bekræftet retning, bruges linjens egne opstrøms-matchede udløb. Er selve strømretningen for linjen markeret usikker, mærkes matchet tilsvarende "vandløb, usikker retning" i detaljepanelet.

Fem mulige tilstande, ikke bare "tal eller intet":

• Reel score (kilde: sø/kystvand/vandløb) — mindst én bekræftet, opstrøms udledning fundet, risikoen viser en beregnet procent.
• "Ingen data" — hverken geometrisk match eller nogen bekræftet udledningskilde fundet. Vises som en grå, eksplicit "ingen data"-tekst, aldrig som et tal (heller ikke 0%) — et manglende match er ikke det samme som en bekræftet, målt nulrisiko.
• "Bekræftet ingen udledning" (nyt, grøn markering) — kun for søer: ID15's terrænsporede opland har eksplicit fundet nul PULS-udløb i hele oplandet, og ingen anden uafhængig kilde (RBU, navnematch, vandløbsindløb) finder noget som helst. Dette er en positiv, data-funderet bekræftelse — ikke fravær af undersøgelse, men en undersøgelse der bekræftede fravær. Udledt 100% automatisk fra data, ingen manuel liste.
• "Serverdata utilgængelig" — serverens data er forældet (>45 min) eller ikke hentet endnu. Vises grå med et advarselsikon, adskilt fra "ingen data", fordi det er en helt anden påstand ("vi ved det ikke lige nu" vs. "der er intet at vide").

Algerisiko (🌿): Et separat, supplerende risikolag baseret på en forenklet, ikke-videnskabeligt kalibreret heuristik — ikke en valideret model. Algeopblomstring (herunder cyanobakterier) er en forsinket reaktion (dage-uger) på næringsstoftilførsel, kombineret med tilstrækkelig varme til reel vækst — modsat bakteriel/viral risiko, som er en mere øjeblikkelig konsekvens af selve overløbshændelsen. Modellen kombinerer:

• Næringsstof-proxy: 7-dages nedbør (afstrømning) × udløbets historiske volumen (større udløb ≈ mere næringsstof pr. hændelse)
• Temperatur-gate: en sigmoid centreret ~18°C — algevækst er stort set fraværende under ~12°C og øges markant over ~18-20°C

Vandtemperatur hentes fra to kilder afhængig af recipienttype: kystvande bruger CMEMS' Østersø-model (variablen thetao, samme datasæt som strøm), mens søer, åer og vandløb ikke dækkes af CMEMS og i stedet får vandtemperaturen estimeret ud fra et 72-timers glidende gennemsnit af lufttemperatur via en Mohseni-Stefan-lignende sigmoid-model. Alge har bevidst ingen afstands- eller strømbaseret henfald i nogen af modellerne nedenfor — næringsstof-/temperaturmekanismen er ikke en punktkilde-spredningsproces på samme måde som patogener.

Søvurdering

De 973 målsatte søer fra VP3 farves efter fire kilder, kombineret via den højeste værdi pr. risikotype — RBU, ID15 og navnematch supplerer hinanden (alle bruges, når flere findes), vandløbsindløb er en jævnbyrdig fjerde kilde. Der er ingen ren geografisk nærhedsfallback — en sø uden nogen af de fire kilder viser eksplicit "ingen data", frem for et gættet tal baseret alene på afstand (se begrundelse i boksen nedenfor).

RBU — Officiel recipient (VP3-register): VP3's eget RBU-lag har et felt (forb_id) hvor myndigheden for en del af punkterne selv har registreret den officielle recipient. Dækker kun omkring 60 søer, men er 100% pålideligt når til stede.

ID15 — Terrænbaseret opstrøms-matching med rejsetids-henfald: Den bredeste kilde (~644 søer), baseret på DCE's 3.355 autoritative delvandoplande, flow-retning fra DHM-højdedata og Manning's ligning for transporthastighed — se de tekniske detaljer i boksen nedenfor.

Navnematch: PULS' waterArea-felt sammenlignes eksakt (efter normalisering af æ/ø/å, store/små bogstaver og kendte præfikser) mod søens ov_navn.

Vandløbsindløb (retningsbekræftet): for vandløbssegmenter der beviseligt løber ind i søen (segmentets endepunkt rører søens polygon, og vandlob-directions.json bekræfter — confidence "sikker" — at strømmen går mod søen, ikke væk fra den), medregnes de tilknyttede udløb med luftlinje-afstandshenfald fra udløb til søens indløbspunkt. Segmenter med bekræftet afløbs-retning (fx en sø's eget udløb til en nedstrøms sø/fjord) bidrager slet ikke — hverken via denne kilde eller de tre ovenstående.

Badested-specifik afstandshenfald (isotropisk model): en stor sø kan have flere bugte langt fra hinanden — et udløb i den ene ende bør ikke automatisk give samme score til et badested i den modsatte ende. Hvert badested inden for søen får derfor sin egen score, beregnet ved at henfalde hvert enkelt bidragende udløbs egen, rå score med luftlinje-afstanden fra udløbet til netop det badested (ikke søens polygon generelt), omregnet til en antaget rejsetid via en antaget blandingshastighed. "Isotropisk" betyder spredning antages lige stor i alle retninger — som ringe i vandet, ikke en rettet strøm. Der findes ingen kendt kilde til intern strømretning i danske søer; dette er den bedste tilnærmelse, der kan bygges uden en sådan kilde, og en reel forbedring af den tidligere "hele søen får ét fælles tal"-tilgang, men ikke det samme som en ægte strømningsberegning.

Detaljer om ID15-metoden:

• Datagrundlag: DCE's (Aarhus Universitet) ID15-delvandoplande — 3.355 autoritative, landsdækkende afvandingsoplande (medianstørrelse ~13 km²), samme datagrundlag DCE selv bruger til den nationale kvælstofmodel.
• Flow-retning mellem oplande: for hvert opland hentes minimumshøjden blandt DHM Højdekurvers konturpunkter inden for oplandets egen grænse. Et opland peger nedstrøms mod enhver nabo, der er mindst 1 meter lavere.
• Stopper ved andre søer: opstrøms-sporingen standser ved enhver anden VP3-sø, den støder på undervejs.
• Kanal-tvetydighed løst geometrisk: for søer forbundet af en kort kanal sammenlignes den faktiske afstand til søens egen, fysiske form (ikke det grove opland) mod enhver nedstrøms nabosø.
• Rejsetid (Manning's ligning): V = (1/n)·R^2/3·S^1/2 (Chow 1959). Korteste samlede rejsetid beregnes med Dijkstras algoritme, henfaldes med samme τ-model som "tid siden udledning".

Kystvandvurdering

Kystvandes risiko farves efter tre kilder, kombineret via den højeste værdi — tekstmatch, ID15-opstrøms-matching, og en afgrænset havnavns-fallback som sidste udvej. Alle tre er beskyttet af en fælles, fysisk afstandsgrænse (10 km), der forhindrer et udløb i at tælle med for et kystvand, det reelt ikke ligger i nærheden af — uanset hvor godt teksten matcher.

Tekstmatch: PULS' waterArea-felt sammenlignes mod kystvand-polygonens ov_navn/ov_id/ho_na, efter samme normalisering (æ→ae, ø→oe, å→aa, sænket case) som søernes navnematch. Matcher både eksakt og delvist (fx "Kattegat" i PULS matcher korrekt "Kattegat, Aalborg Bugt" i VP3) — men kun inden for 10 km fra selve kystvand-polygonens kant, se boksen nedenfor for hvorfor det er afgørende.

ID15-baseret opstrøms-matching: samme grundmetode og DCE-datagrundlag som søernes ID15-kilde, men anvendt omvendt — et kystvand modtager typisk fra mange oplande på én gang. Sporingen stopper ved enhver sø, den støder på undervejs, af samme grund som søernes egen tilsvarende regel. Beskyttet af samme 10 km-grænse som tekstmatch.

Havnavns-fallback (sidste udvej): Danmark har kun et lille, fast antal officielle, overordnede havområdenavne (Kattegat, Skagerrak, Østersøen, Bælthavet, Nordsøen, Vesterhavet). Når hverken tekstmatch eller ID15 finder noget som helst for en given polygon, forsøges disse navne som en absolut sidste mulighed — stadig beskyttet af samme 10 km-grænse. Løser tilfælde hvor en specifik VP3-underinddeling (fx "Djursland Øst") og PULS' egen, endnu bredere tekst ("Kattegat") slet ikke deler nogen tekststreng at matche på, selvom de reelt er samme farvand.

Badested-specifik afstands- og retningsvægtning: som for søerne beregnes hvert badesteds egen score isotropisk (afstandshenfald fra hvert bidragende udløb til netop det badested, ikke kystvandets polygon generelt) — nødvendigt fordi en enkelt kystvand-polygon kan dække en meget lang kyststrækning (Øresund-polygonen dækker fx hele vejen fra Helsingør til Dragør, over 90 km, med 180+ udløb samlet).

De tre kilder kombineres pr. risikotype (bakteriel/viral/alge/prognose) ved at tage den højeste værdi — samme kombinationsprincip søerne bruger.

Vandløbenes strømretning

Lag-vælgerens "🧭 Vandløbsretning" viser en pil pr. vandløbslinje, der peger i den udledte strømretning — grøn hvor retningen anses for sikker, grå hvor den er usikker. Ingen pil vises, hvis retningen slet ikke kunne afgøres.

Metode: hver vandløbslinjes to endepunkter matches til deres respektive ID15-delvandopland (samme oplandsdata som Sø- og Kystvandvurderingen). Det opland med lavest minimumshøjde regnes som nedstrøms — samme grundprincip som selve ID15-flow-grafen mellem oplande er bygget på. Forskellen skal være mindst 1 meter (samme, allerede kalibrerede margen som Søvurderingens flow-retning) for at blive markeret sikker; er forskellen mindre, vises pilen stadig — som det bedst tilgængelige gæt — men farvet grå.

• Begge endepunkter i samme opland: ID15-oplandenes kilometerstore opløsning kan pr. definition ikke sige noget meningsfuldt om retningen for en linje, der ikke krydser en oplandsgrænse — ingen pil vises for disse linjer.
• Kun ét endepunkt matchet, eller intet højdedata for et af oplandene: ingen pil vises (typisk direkte kystudledninger eller linjer nær datasættets kant).

Modelgennemgang & pålidelighed

Denne side samler alle modeller, appen bruger, med links til deres videnskabelige/tekniske baggrund, og en ærlig vurdering af hvor meget de scorede værdier kan stoles på. Modellerne er ikke lige troværdige — nogle bygger på etableret hydrologisk teori, andre er bevidst simple heuristikker, konstrueret specifikt til dette værktøj uden ekstern validering.

Sådan skal scorerne tolkes

• Relativ rangering er mere troværdig end absolutte tal. At udløb A scorer højere end udløb B under samme vejrforhold er en rimelig konklusion. At udløb A's "34%" betyder præcis 34% sandsynlighed for målbar forurening er ikke noget, modellen kan garantere.
• Store, samtidige udsving efter vejrhændelser er forventede, ikke nødvendigvis fejl — se diskussionen om algerisiko efter vedvarende regn ovenfor.
• Bakteriel/viral risiko er bedre underbygget end algerisiko, som er den nyeste og mindst validerede model i værktøjet.
• Værktøjet er bygget til screening og prioritering — at pege på hvor det er mest relevant at undersøge nærmere — ikke som erstatning for officielle badevandsmålinger eller myndighedsvarsler.

Begrænsninger

• Overløbsfrekvens er kun reelt målt for ~22 % af punkter; resten er verificeret nul, estimeret eller markeret som utilstrækkelig.
• Nedbør opløses på 0,25°-gitter (~17×28 km) — konvektive byger under ~10 km diameter udjævnes.
• Tidspunkt for seneste faktiske overløbshændelse foreligger ikke som åbne data; residualmodellen aktiveres heuristisk.
• Tekstmatch mellem PULS waterArea og VP3 ov_navn suppleres nu af ID15-baseret opstrøms-matching og en afgrænset havnavns-fallback (se Kystvandvurdering) — men et lille antal badesteder (typisk med genuint isolerede eller usædvanligt navngivne recipient-tekster) mangler stadig enhver bekræftet kilde og viser eksplicit "ingen data".
• Kystvandenes retningsudelukkelse er en skarp 0/1-grænse (skalarprodukt > 0), ikke en gradvis vægtning — et udløb med strøm næsten vinkelret på retningen mod badestedet kan tippe til enten side af en lille måleunøjagtighed i CMEMS-data.
• Søernes isotropiske afstandsmodel antager spredning lige stor i alle retninger (som ringe i vandet) — der findes ingen kendt kilde til intern sø-strømretning i Danmark, så en sø med en reel, kraftig indre strøm væk fra et badested vil stadig kunne overvurderes, blot mindre end tidligere, hvor hele søen delte ét fælles tal.
• Vandløbenes strømretningspile afgør pålideligt HVILKEN vej der er nedstrøms, men ikke om en enkelt linje udgør vandløbets fulde forløb — se Vandløbenes strømretning. Indeks-matchingen mellem retningsberegning og kortets linjegeometri er endnu ikke bekræftet ved en reel kørsel.
• Modellen skelner ikke mellem salt-, brak- og ferskvand i patogenoverlevelse.
• Ingen tidevandsmodellering — kystvandenes retningsmodel bruger CMEMS' strømvektor direkte, men tidevandscykler inden for en enkelt dag fanges ikke.
• Strømdata (CMEMS) har ~10 km rumlig opløsning og opdateres hver time — lokale strømforhold i smalle sunde og havne kan afvige fra modellen, og et kystnært udløbs nærmeste tilgængelige strømmåling kan ligge et stykke ude i vandet.
• Strøm-kortlaget viser data fra seneste timelige opdatering, ikke en løbende prognose.
• Algerisiko-modellen er en ukalibreret heuristik, ikke en videnskabeligt valideret prognose — den bruger ikke faktiske observationer af algeopblomstring til at kalibrere sine parametre, og har bevidst intet afstands- eller strømbaseret henfald.
• Vandtemperatur i søer/åer/vandløb er estimeret fra lufttemperatur, ikke direkte målt — kan afvige fra faktiske forhold, særligt i dybe søer med større termisk træghed end modellen antager.
• Algerisiko-varmekortet er ikke maskeret til præcise vandområde-polygoner for søer/åer/vandløb (kun kystvande dækkes af polygondata) — det viser risiko centreret på selve udløbspunkterne med en lille spredningsradius, ikke en nøjagtig afgrænsning af vandfladen.
• Alle antagne hastighedskonstanter (sø-blanding, kystvands-blanding — begge 0,3 m/s hvor ikke andet foreligger) er eksplicit ikke-målte tilnærmelser, ikke dansk-kalibrerede værdier.

Videnskabelige referencer

• Beaudeau, P. et al. (2001). Water Research — referenceværdi for bakteriel henfaldstid.
• Blaustein, R.A. et al. (2013). Water Research — Q₁₀ = 2,0 for bakteriel mørkinaktivering.
• Sinton, L.W. et al. (2002). Applied and Environmental Microbiology — sollys som dominerende dræbningsfaktor.
• Servais, P. et al. (2007/2010). Science of the Total Environment — sedimentrebound efter CSO.
• Hokajärvi, A.M. et al. (2023). Water Research — viral henfaldstid og Q₁₀,ᵥ.
• Flannery, J. et al. (2012). Global Water Pathogen Project — UV-effekt på vira under 12 °C.
• Miljøstyrelsen (2002/2003). Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg — T90-litteraturgennemgang for E. coli i hav- og ferskvand.
• Chow, V.T. (1959). Open-Channel Hydraulics — Gauckler-Manning-formlen og Manning's n-tabeller, brugt til rejsetidsberegning i søers opstrøms-matching.
• Leopold, L.B. & Maddock, T. (1953). The Hydraulic Geometry of Stream Channels — regional skalering af kanalgeometri (hydraulisk radius) fra opstrøms areal.

Data: Miljøportalen (PULS) · Miljøstyrelsen (VP3) · Open-Meteo / DMI · OpenStreetMap.
Kildekode: github.com/KrestenBersoe/dkvand
Debug: Datakilder & cache-status